Tandregulering for trangstilling

Hvad er trangstilling
Trangstilling kaldes også for skæve tænder. Man har trangstilling hvis ens tænder fylder mere end ens kæber. Hvis ens kæbe ikke vokser tilstrækkeligt under ens vækst kan det resultere i, at der ikke er plads til alle ens tænder og de derfor kommer til at stå oven i hinanden, da der ikke er tilstrækkelig plads at frembryde på.
Når der er trangstilling kan tænderne bryde frem i mundhulen på steder hvor de ikke ”hører” til, de kan også rotere rundt eller komme til at bryde frem i det der kaldes krydsbid eller saks bid.
Konsekvenserne af trangstilling
Skæve tænder kan påvirke dit smil og ansigtets udseende i en negativ retning. Ofte kan du også have meget svært ved at holde dine tænder rene når du har trangstilling grundet alle de kroge og hjørner der opstår når tænderne står ”hulter til bulter”. Når man ikke kan holde tænderne rigtig rene kan man udvikle tandsygdomme som caries (huller i tænderne) og parodontose.
En ubehandlet trangstilling kan også medføre at tænderne belastes uhensigtsmæssigt, og derved bliver mere slidte og bevægelige.

Hvordan kan man rette skæve tænder med en bøjle?
Man kan regulere denne tandstillingsfejl med fast bøjle også kaldet “togskinne”. Løsningen er at gøre tandbuerne lidt bredere, såfremt vævet omkring tænderne tillader dette.
I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne små kindtænder for at løse pladsproblemet.
Når vi analyserer din tandstilling, vurderer vi den både ud fra en funktionel og en æstetisk vinkel.
Hvordan retter man skæve tænder på børn?
Regelmæssige tandlægebesøg for dit barn vil sikre, at problemer opdages og behandles i tide.
Hvis et barn får trangstilling kan man anvende barnets vækst, til at forøge kæben. Dette gøres ofte med en ganebøjle som man skruer på løbende.