Hvor lang tid tager en behandling?

Varigheden af en tandregulering er naturligvis meget afhængig af den pågældende tandstillingsfejl. Desuden er det individuelt hvor hurtigt tænderne flytter sig.

Tandregulering på børn

Behandling af børn er ofte opdelt i 2 faser, hvoraf den første fase består af behandling med en aftagelig bøjle.

Denne fase varer som regel 5 – 10 måneder under forudsætning af at bøjlen anvendes som aftalt. Ofte følger herefter en fase to, som består af en finindstilling af tænderne og sammenbidet. Denne fase varer typisk 12 – 15 måneder.

Behandling af krydsbid hos børn varer som regel 2 – 3 måneder efterfulgt af en fastholdelsesperiode på yderligere 2 – 3 måneder.

Tandregulering på voksne

Behandling af voksne varer typisk fra ca. 6 – 24 måneder. Behandlingen varer som regel lidt længere end hos børn.

Igennem hele din behandling kontrollerer og justerer vi din bøjle hver 6. – 10. uge.

Når du har afsluttet behandlingen, skal tænderne fastholdes i den nye position. Dette gøres ved hjælp af holdebøjler, som kan være en lille tråd, der limes på bagsiden af fortænderne og en gennemsigtig skinne eller plade, som du sover med om natten.

Præcis hvor længe du skal bruge din holdebøjle afhænger af den tandstillingsfejl, du behandles for.

Vi tilbyder fire kontrol besøg i et 1 år efter din behandling er afsluttet, uden yderligere omkostninger. 

Til disse kontroller vi vi sikre at dine holdebøjler gradvist og omhyggeligt reduceres i et tempo hvor dine tænder kan følge med og resultatet ikke kompromitteres. 

Læs meget mere om dette forløb her

 

Hvis du har spørgsmål til tandregulering,  er du meget velkommen til at kontakte os på tlf.: 8880-2666 eller sende dine spørgsmål på mail kontakt@tandcenter.dk