Retainer - En tråd bag på dine tænder

Når man har fået reguleret sine tænder, vil man som regel blive afsluttet med en lille metal tråd på bagsiden af dine holdebøjler. 

Disse skal hjælpe dine tænder med at gro fast i den nye position, som vi har efterladt dem i.
Vi anbefaler at du livslangt beholder dine holdebøjler, som du fik efter endt bøjlebehandling. Kroppen vil ændre sig livslangt, og det vil dine tænder også. Men så længe du anvender dine holdebøjler, er der mindre risiko for at dit bid ændrer sig.
Det kan tage lang tid for dine tænder at gro fast, derfor følger vi alle vores patienter i et år med fire kontroller, efter endt bøjlebehandling.

Retainer / metal tråde

En retainer er en lille metaltråd, der bliver limet på bagsiden at dine fortænder i over og / eller underkæbe. De skal hjælpe dine fortænder med at gro fast i den nye position de er efterladt i. Man kan ikke se dem ”ude fra” og trådene ligger som en fast del på tænderne, uden den er til gene for tungen.

Hvordan passer jeg min retainer.

Vi anbefaler daglig renhold med tandbørstning samt brug af tandstikker. Især en retainer i underkæben kan samle meget tandsten, fordi der ligger en stor spytkirtel lige under tungen, der producerer meget spyt.
En retainer er kun limet på bagsiden af dine tænder. Den er altså ikke boret fast i tanden, og derfor er den hyppigste årsag til at en retainer går i stykker også afbidninger.
Hvis din retainer går i stykker er det vigtig, at du opsøger en specialtandlæge, så den ikke bliver sat forkert på dine tænder.

Retentions forløb

Når du har fået reguleret dine tænder følger vi dig i et år. Det gør vi for at sikre at dit sammenbid bliver stabilt og at der ikke er tænder der rykker på sig. Du skal altid medbring dine holdebøjle når du kommer til dine kontroller.