Tandregulering for dybt bid

Hvad er dybt bid?

Hvis du har dybt bid, vil dine fortænder i overkæben skjule dine fortænder i underkæben. I nogle tilfælde kan bidet været så dybt at man bider sig selv op i ganen lige bag fortænderne. Mange tror at dybt bid og overbid er det samme, hvilket ikke er korrekt.

Hvad er dækbid?

Udtrykket dækbid anvendes, når dine fortænder i overmunden bider helt forbi underkæbetænderne. I ekstreme tilfælde kan overbiddet være så stort, at overkæbefortænderne har kontakt med tandkødet i underkæben.

Hvad skyldes dybt bid?

Dybt bid skyldes en afvigelse i kæbernes indbyrdes relation. Det kan også skyldes at der er en afvigelse i dine fortænders relation. Og sidst men ikke mindst en kombination af de to ovenstående. Ved børn kan man bruge væksten til at regulere tænderne og kæberne. For voksne kan der være behov for at kombinere en tandregulering med en operation.

Konsekvenserne for denne tandstilling?

Et dybt bid kan påvirke dine tænder i en meget uheldig retning, hvis ikke det bliver reguleret.
Når tænderne ikke tygger korrekt sammen, kan det på sigt give dig et udtalt slid på dine fortænder. Du kan også lave skader på dit støttevæv (tandkød og gane), og det kan i værste tilfælde forøge din risiko for tab af tænder.

Hvordan kan dette rettes?

På børn vil man anvende en aftagelig bøjle, som løfter bidet. En sådan bøjle kan løfte kindtænderne i tættere kontakt, så man kommer ud af det dybe bid.
Man kan også anvende aftagelige bøjler der går ind og påvirker væksten af kæberne. I nogle tilfælde vil der også være behov for at lave finish med en fastsiddende bøjle.
Hos voksne kan man rette det dybe bid med en togskinne, eller i lette tilfælde med Invisalign. I nogle tilfælde kan der være behov for en kombination af tandregulering og kæbeoperation.