Velkommen til Specialklinik for tandregulering.
Tandregulering i trygge rammer.
Vores dygtige tandreguleringsteam består af Specialtandlæge Saeed Jozan og hans tre orto-assistenter Anita, Stine og Kristina.
Når du ringer til klinikken vil du hører stemmerne på Tinne, Maria, Linda eller Susanne som altid er klar til at hjælpe dig med dine tider eller spørgsmål til dit forløb.
Vi er stolte af at have haft tandregulering i huset siden 2011, og tilbyder regulering til både voksne og børn.
Klinikken ligger i skønne Vissenbjerg på Fyn og det er nemt at komme til grundet kort afstand til mortorvej E20. Og vi har gratis parkering lige ved vores indgang, herunder også handicap venlige adgangsforhold.
Klinikken er en del af et større tandlægehus, hvor der også ligger en almindelig tandlægepraksis – Højfyns tandcenter.
Vi tilbyder alle former for tandregulering og har mange års erfaring med de mange behandlingsmuligheder der findes. Det kan være alt fra klassiske togskinner, Invisalign skinner, aftagelige bøjletyper eller noget helt andet.
Sikkert er det, at vi altid tilstræber at finde den bøjletype, der er den rigtige for dig.
Vi samarbejder med flere kommuner omkring tandregulering af børn og unge og har ligeledes et fast samarbejde med de sygehuse i vores region, der tilbyder orto-kirurgiske behandlingsforløb.
Vi gør os umage for at du skal føle dig tryg og velinformeret både før og under et behandlingsforløb. Og vi har en tæt dialog med din almindelige tandlæge under hele forløbet, hvis der er behov for det.
Vores hverdag er travl, men også spændende, og vi værdsætter vores patienter højt.
Der kan være dage, hvor vi kun når at give hinanden en highfive på gangen, men vi kompenserer for dette med hyggelige aftener, når vi ca. en gang i kvartalet mødes til aftensmad og hygge i det private efter en god og produktiv uge.
Vi lægger stor vægt på kontinuerlig faglig opdatering, og derfor gennemgår hele personalegruppen løbende kurser og holder sig ajour med den nyeste viden på området.
Vi er naturligvis medlem af Dansk tandlægeforening og Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Specialklinik for tandregulering, hvor din tandregulering og din tryghed er i fokus.