Tandregulering for diastema

Hvad er diastema?

Diastema betyder mellemrum mellem tænderne. Og hvis mellemrummet sidder lige mellem de to fortænder kaldes det diastema medialt. Mellemrum mellem fortænderne er for mange kosmetisk generende.
Det kan skyldes plads overskud i kæberne i forhold til tændernes størrelse. Det kan forekomme alle steder i tandrækken men ses tydeligst, når det er mellem fortænderne.
Mellemrum kan også ses i forbindelse med et stort overbid og tænderne måske har flyttet sig pga. en uhensigtsmæssig belastning. 

Hvad kan give mellemrum?

Hvis man har til vane at sutte på tommelfinger, underlæbe, sutteflaske eller sut, kan det være medvirkende til at der skabes mellemrum eller at at et nuværende diastema forværres.
Der er også nogle mennesker, der har til vane at presse deres tunge mod tænderne, og da tungen er en meget stor muskel, kan den på sigt presse tænderne fra hinanden og presse på fortænderne så de står stejlt ud mod læberne.

Konsekvenserne af diastema?

Det er som sådan ikke noget problem for din tandsundhed at have diastema. Men mange med diastema oplever at de har tale problemer. Et stort mellemrum kan give læspen når man taler, og især ord med ”F” og ”S” kan man have svært ved at udtale korrekt. Et mellemrum mellem ens fortænder kan også gøre at man ufrivilligt kan komme til at fløjte når man taler.
Nogle oplever at de har problemer med at bide mad over, hvis de har for store mellemrum mellem deres fortænder.

Hvordan kan man rette et diastema?

Diastema kan rettes med en klassisk togskinne og i nogle tilfælde også med Invisalign skinner.
Hvis det er fordi tænderne er for små i forhold til kæbens størrelse, kan man i nogle tilfælde også udbygge tænderne med plast eller lave kroner/facader. Er dette tilfælde, har vi altid et tæt samarbejde med din almindelige tandlæge.