En holdebøjle for livet
Duran, essix, holdebøjle eller natbøjle
Efter endt tandregulering får man ofte en aftagelig holdebøjle. Her hos os kalder vi den for en duran. Den skal anvendes på daglig basis i starten, og ofte efter en måned vil man kunne begynde i en langsom nedtrapning.
Du skal altid medbringe din duran når du kommer til dine kontrol tider, efter du har fået din bøjle af.
Hvorfor en holdebøjle?
Holdebøjlen skal hjælpe dine tænder med at gro fast i den rigtige position. Man kan betragte den som en gipsarm.
Livslang retention med rolig nedtrapning
Vi anbefaler at du anvender din skinne livslangt i det omfang den altid passer.
Vi følger dig et år efter endt bøjlebehandling og guider dig til en rolig og kontrolleret nedtrapning af din duran så pasformen ikke bliver kompromitteret.
Rengør din holdebøjle
Din bøjle skal børstes morgen og aften, med vand fra vandhanen og en blød tandbørste. Vi anbefaler ikke at du anvender tandpasta på din tandbørste, da der er slibemiddel i tandpasta som kan ridse din duran.
Vandet må ikke være varmt, da det kan deformere din bøjle. En gang om ugen anbefaler vi, at du renser den med eddike/protese rens eller børster den i håndsæbe/ opvaskemiddel.
Min duran passer ikke
Hvis du oplever at din duran går meget stramt på, er det et tegn på at du anvender den for lidt. Du skal straks opjustere brugen af bøjlen
Hvis din duran slet ikke kan gå på dine tænder, er det fordi dine tænder har flyttet på sig, og det er vigtig du kontakter os hurtigst muligt.
Opbevaring
Det er vigtigt du passer på din holdebøjle.
Når din bøjle ikke er i munden, bør den altid være i den medfølgende æske.
Her på klinikken må dit barn selv vælge hvilken farve på opbevaringsæsken.
Retainer
Efter tandregulering, kan man også få en holdetråd bag på sine fortænder, tråden kaldes for en retianer. Læs meget mere om retainer/ holde tråd her