Twin Block - TB

Twin Block er en aftagelig bøjle der stimulerer væksten

Hvad består en TB af?

En aftagelig bøjle i to dele lavet i akryl som klikkes på tænderne i over og underkæbe.

Dybt bid og overbid

Twin Block regulerer malokklusion, hvor underkæben ligger for langt tilbage i forhold til overkæben ved børn og unge i voksealderen. 

Hvordan virker den?

Den aftagelige bøjle har to skrå bidflader som passer sammen når munden lukkes, Bidfladerne fører underkæben frem og reducerer gradvist overbidet. Bøjlen skal typisk anvendes tæt på fuld tid i et år for optimal virkning.

Ømhed?

Man kan godt opleve ømhed i tænder og kæbe i forbindelse med behandling, hvilket er helt normalt. Da bøjlen sidder både i over- og underkæbe kan det føles uvant i starten. Det kan være sværere at tale de første dage, hvilket også er helt normalt.

Efter behandling?

Der kan i nogle tilfælde være behov for en fase 2 med togskinner for at sammensætte et optimalt og stabilt sammenbid.

Renhold af din bøjle

Bøjlen børstes morgen og aften med vand fra vandhanen.

1-2 gange om ugen anbefaler vi, at man rengør bøjlen med håndsæbe og evt. rengør den i eddike eller proteserens.

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål til en bestemt bøjletype er du altid velkommen til at ringe til os.