Tandregulering med kæbeoperation

Visse tandstillingsfejl er forårsaget af ekstrem vækstafvigelse af kæberne hos børn, unge og voksne.
Det kan være en over- eller undervækst af overkæben eller underkæben eller en kombination. 

Vækstafvigelsen kan blandt andet resultere i underbid, ekstremt overbid eller åbent bid. Sådanne tandstillingsfejl kan ikke altid korrigeres med tandbøjler alene, men kræver i visse tilfældeogså en kirurgisk korrektion af kæberne.

Kæbekirurgisk tandregulering

Denne behandling foregår i tre faser og i samarbejde med en kæbekirurgisk afdeling på landets større sygehuse.
Den første fase består af tandregulering med fast apparatur og varer ca. 1- 1 ½ år. Herefter følger en kæbeoperation, som foretages på sygehuset i fuld narkose med indlæggelse i 1-3 dage. Den sidste fase består af finindstilling af tændernes position og sammenbid med fast bøjle. Denne sidste tandreguleringsdel varer cirka ½ år.

Behandlingsplanen udarbejdes i tæt samarbejde mellem specialtandlægen i tandregulering (os) og specialtandlægen i kæbekirurgi.

Vi samarbejde med de sygehuse i vores region, der tilbyder orto-kirurgiske behandlingsforløb

Efter tandregulering med kæbeoperation

Efter din behandlingen har du  regelmæssige opfølgende besøg på vores klinik, for at sikre, at biddet forbliver korrekt, og at tænderne holder sig på plads.

Forløbet afsluttes med en stabiliseringsperiode med individuelt fremstillede holdebøjler

Brugen af disse nedtrappes, men hvor længe holdebøjlerne skal bruges afhænger af den oprindelige tandstillingsfejl. 

Vi følger dig to år efter endt behandling