tangregulering_old

Tandregulering med kæbeoperation

Visse tandstillingsfejl er forårsaget af ekstrem vækstafvigelse af kæberne hos børn, unge og voksne.

Det kan være en over- eller undervækst af overkæben eller underkæben eller en kombination. 

Denne vækstafvigelse kan blandt andet resultere i underbid, ekstremt overbid eller åbent bid. Sådanne tandstillingsfejl kan ikke korrigeres med tandbøjler alene, men kræver også en kirurgisk korrektion af kæberne.


Denne behandling foregår i tre faser og i samarbejde med en kæbekirurgisk afdeling på landets større sygehuse.

Den første fase består af tandregulering og varer ca 1- 1 ½ år. Herefter følger kæbeoperationen, som foretages på sygehuset i fuld narkose med indlæggelse i 1-3 dage. Den sidste fase består af finindstilling af tændernes position og sammenbid. Denne sidste tandreguleringsdel varer cirka ½ år.

Dette afsluttes med en stabiliseringsperiode med individuelt fremstillede holdebøjler. Brugen af disse nedtrappes, men hvor længe holdebøjlerne skal bruges afhænger af den oprindelige tandstillingsfejl. 


Behandlingsplanen udarbejdes i tæt samarbejde mellem specialtandlægen i tandregulering (os) og specialtandlægen i kæbekirurgi.


maria


Når vi analyserer din tandstilling, vurderer vi den både ud fra en funktionel og en æstetisk vinkel.
Vi analyserer, hvordan vi tilrettelægger behandlingen, så resultatet gavner hele dit ansigt, profil, læbefylde m.m.

Specialklinik for tandregulering

Østergade 15

5492 Vissenbjerg Fyn

Telefon 88 80 26 66

kontakt@tandcenter.dk